Nytårsforsæt gone wrong

Årets første indlæg kom lidt sløv fra start. Men nå, det ene skal vel passe til det andet, ik. Og jeg har altså ikke nået så meget på den liste der. Faktisk er jeg slet ikke gået i gang.

Til gengæld har jeg:

  1. Skrevet en liste med alle de ting jeg kunne købe i stedet for cigaretter. Nøøj hvor ku’ man hurtigt blive Insta-smart. Hvis det da var det man ville.
  2. Brugt masser af tid på at lege med min julegave, som er den skønneste lampe/lyskasse fra A Little Lovely Company. Den er virkelig fin fin fin – og jeg ELSKER at man selv kan være kreativ og skrive det budskab man lyster. Om og om igen.
  3. Brugt sådan cirka ligeså meget tid på min anden julegave – og på det tænkehelvede jeg har været igennem, indtil jeg i går aftes i protest pakkede den ud (for sådan cirka 37 gang) og satte den i vindueskarmen og blev enig med mig selv om, at der jo nok var en grund til, at jeg endnu ikke havde fået den byttet til en anden farve. Udover dovenskab altså. Og den ER jo ret fin i grå den Hammershoi vase.
  4. Været på arbejde for første gang i 4,5 måned. Helt ærligt: det var skide rart… Men okay, en arbejdsuge på lige præcis 2 timer og tre kvarter, kan man vist heller ikke brokke sig over.
  5. Overvejet at gå op i fitness 17.000 gange.
  6. Blevet liggende på sofaen 17.000 gange.

 

Er du kommet i gang med dine nytårsforsæt? Eller har du ligesom jeg lavet 10.000 overspringshandlinger i stedet? Eller måske er du en af de der super seje typer, der gik i fitness 1. januar og nu allerede har gennemført både 2 og 3 punkter på listen. Uanset hvad, så smid en kommentar nedenunder. Om ikke andet så for at sparke mig i gang!

RSS
Facebook
Facebook
INSTAGRAM
Twitter
SHARE

Året der gik: status for 2015

NytårIMG_0690

Happy newyear


Årets sidste dag. Og årets sidste blogindlæg. Hvis ikke DET er en grund til at gøre status over året der gik, så ved jeg ikke hvad er. Jeg synes det er så
hyggeligt sådan at skrive lister og gøre status. Ikke kun over år der gik, men sådan over alt muligt. Så har man ligesom et standpunkt, og så kan man gå ud derfra. Så her får I den altså. Status for året 2015.

 

2015 har lært mig

  • at drikke kaffe. Med mælk. og allerhelst sukker.
  • at du altid skal stole på din intuition. Okay, det vidste jeg måske godt, men om ikke andet, blev det bekræftet.
  • at (tal)karakter ikke er alt! -og at de fleste mennesker (læs: chefer) i den virkelige verden, rent faktisk er pænt ligeglade.
  • at teori og praksis sjældent hænger sammen.
  • at (dagpenge)systemet virkelig er åndsvagt bygget op!
  • at det er okay at bede om hjælp

Nu jeg tænker over det – og får det skrevet ned, sort på hvidt, så er det i grunden ikke et særligt imponerende syn. Jeg har lært seks ting. åbenbart. PÅ ET ÅR! En ny ting hver anden måned. Det må sgu kunne gøres bedre… Jeg har sikkert lært en hel masse mere. Men det har jeg glemt. Og så gælder det vel ikke sådan rigtigt, vel?

 

I 2015 har jeg:

  • prøvet at holde sommerferie (læs: = ingen) i Danmark for første gang.
  • været gravid.
  • mistet
  • prøvet at være i (dagpenge)systemet for første (og forhåbentligt) sidste gang!
  • gennemført en kortere videregående uddannelse
  • grint og grædt – elsket og hadet
  • haft en depression
  • set alt for lidt til mine veninder: godt der findes de der nytårsforsæt

 

Har du gjort status for dit 2015 endnu? Ellers kan det vist stadig liiige nåes, inden aftenens store fest!

Happy nes year

GODT NYTÅR

RSS
Facebook
Facebook
INSTAGRAM
Twitter
SHARE

Den (d)årlige nytårskliche

Nytår fyrværkeri

 

Jeg ved det godt. Det er lidt af en kliché. Men med året der er ved at gå på hæld og nytårets kommen, ER vi jo ligesom bare nødt til det, ik. Ikke at det er gået sådan vildt godt (for mig, i hvert fald!) de andre år, men hvor intet vover… Eller hvad man nu siger. Det er egentligt ikke fordi, jeg er vildt meget til de der nytårsforsæt. I grunden burde man jo bare tage fat og få lortet gjort, når man kommer i tanker om det. Men det er nu alligevel så dejlig og nemt bare at trække på smilebåndet og sige: “næste år…”. Det ender for det meste altid med, at det der næste år aldrig rigtig sker. Jojo året gør da, men forsættene er altså lidt for hurtigt glemt igen.

 

Klicheer og forsæt år 2016:

  • Lidt færre cigaretter, og allerhelst et stop. Ikke ligesom de der gange hvor det lige holder et par dage, inden jeg igen sidder begravet i røg og aske. Men sådan et helt gedigen STOP.
  • Meget mere venindefnidder og verdenssituationer der skal vendes. Helst med et glas vin og en smøg. Nå nej, men så et ekstra glas, da. Eller to.
  • Klicheen over dem alle: det der vægttab. Eller kur. Eller livsstilsændring. Jeg ku’ selvfølgelig også bare sige fuck it, og fremover købe mit tøj i en større størrelse. Nå, det er måske en dårlig ide, siger du?
  • Drikke endnu mere vin og danse når jeg er glad. Og når jeg ked af det. Og sur. Og. Og. Og. I det hele taget skal der nok bare generelt mere fest og happy happy face indover hverdagen.
  • Meget mere selv-forkælelse! Ansigtsbehandling, massage, zoneterapi og psykolog (yeeep – den hører faktisk ind under det der med selvværd – I sku’ prøve det!)

 


Nytår fyrværkeri

 

Er du med på klicheen over dem alle? De kære nytårsforsæt… Hvad er dine for året 2016?

 

 

 

RSS
Facebook
Facebook
INSTAGRAM
Twitter
SHARE

It’s christmas time…

Weekenden stod på juletur til Bremen og i dag står den derfor på billedspam. Har du allerede fået juleferie? Så kan du stadig nå det smukke julemarked – sidste dag er lillejuleaften.

 

IMG_6493

Bremen jul

Bremen jul

Bremen jul

Bremen jul
Bremen jul

Bremen jul

Bremen jul

Bremen jul
Bremen jul
Bremen jul

Det smukkeste juletræ jeg til dato har set

Bremen jul

Bremen jul Bremen jul Bremen Bremen Jul

Bremen jul
Bremen jul

Bremen jul

Bremen jul Bremen jul

Bremen jul

 

Har du været på juletur i år? Næste år tror jeg, at jeg hiver L med til København og i tivoli. Det skulle være så smukt.

 

RSS
Facebook
Facebook
INSTAGRAM
Twitter
SHARE

Wishlist part 2

Wishlist juleønsker

// 1. Little Lovely Lightbox HER // 2. Kähler Hammershoi lysestage HER // 3. Muubs træskeer HER // 4. Kähler Hammershoi vase HER // 5. Jane Kønig Lovetag HER // 6. Bloomingville tapastræt HER //

 

Lidt sidstechance juleønsker til boligen og en lovetagkæde med forbogstavet på din elskede.

 

 

 

 

// Indlægget indeholder affiliatelinks

 

RSS
Facebook
Facebook
INSTAGRAM
Twitter
SHARE

9 ting du aldrig skal sige til en med ADHD

Der er ting du absolut aldrig bør sige til en med ADHD. Og sikkert også til folk med alle mulige andre sygdomme og lidelser. For godt og vel to uger siden spurgte jeg på Facebook, hvad det værste andre med ADHD er blevet kommenteret med. Der kom godt nok hurtigt mange svar, og herunder finder du nogle af dem.

 

 

9 ting du aldrig skal sige til en med ADHD

  1. Det er bare manglende opdragelse – Ja, for det er det da helt sikkert…
  2. Nå, det har alle da efterhånden – Virkelig? så ALLE mennesker har ADHD i dag?
  3. Eeej, det har jeg altså også prøvet nogen gange – Det har du helt sikkert. Men også dagligt, og igen og igen og igen og igen? Og en gang til?
  4. Hvis DU har ADHD – så har jeg også – Hvis du ærligt tror du har ADHD, så gå til lægen. ellers hold din kæft.
  5. Hvorfor kan du ikke bare… – Det ved jeg ikke. Hvorfor kan DU ikke bare…?
  6. Det kan man da ikke mærke… – Suuurpriiiiceee. Ligesom man ikke kan læse tanker og se ind i fremtiden.
  7. Du skal bare koncentre dig. Det er ikke svært – IKKE SVÆRT, siger du? Prøv at hold dig for din næse og din mund og træk så vejret. Det er ikke så svært…
  8. Men du kan jo godt sidde stille, så har du ikke ADHD – Og du er hverken blind, dum eller analfabet, så du kan godt slå sygdomme op.
  9. Bare tag din medicin, så går det over – Ja, for medicin løser jo alle problemer.

 

 

Har du selv fået nogle trælse kommentarer (hvad enten det er om en sygdom eller andre ting), der fortjener at komme med på en ny liste? Så smid endelig en kommentar nedenunder.

 

 

RSS
Facebook
Facebook
INSTAGRAM
Twitter
SHARE

ØNSKETRÆET: Glæd et barn juleaften

Julen er lysets og hjerternes fest. Det er i denne tid vi samles med familie og venner og måske endda gamle bekendte, vi ikke har set i mange år. Vi skriver julekort og synger julesange, pynter op og laver konfekt. Og nå ja, så er der alle gaverne. Dem vi giver og dem vi modtager.

Ønsketræ

For mig (og forhåbentlig også en masse andre) handler julen dog også om noget andet: nemlig næstekærlighed. Ikke kun til vores nærmeste, men også til alle dem, som ikke er lige så priviligerede som os andre. Derfor vil jeg gerne slå et slag for et skide godt initiativ, som jeg forleden faldt over. Om det er første gang i år, det ved jeg ikke, men jeg håber og tror, at det vil fortætte de næste mange jule(år).

Rundt omkring i flere byer i Danmark, er der blevet sat juletræer op, hvorpå der hænger ønsker fra børn og unge, der af den ene eller anden grund, ellers ikke ville have fået noget til jul. Det er blandt andet børn på krisecentre, børnehjem og andre institutioner. Jeg synes simpelthen det er en GENIAL ide. På sedlerne står barnets køn og alder og et par ønsker. Det eneste man skal gøre, hvis man ønsker at hjælpe, er at tage en af sedlerne med et ønske – opfylde ønsket – og aflevere både seddel og gave tilbage dertil, hvor man i første omgang hentede sedlen med ønsket.

 

Her finder du ønsketræet (hvis du kender til andre steder, så del det endelig i kommentarfeltet)

  • Kolding – ved Julemandens hus, Kolding midtby – se mere her
  • Esbjerg – ved Ting og arresthuset – se mere her
  • Aalborg – i Friis Citycenter – se mere her
  • Lyngby – i Lyngby Storcenter – se mere her
  • Hørsholm – ved Hørsholm Midtpunkt – se mere her

Bor du i Aarhus eller omegn og vil du gerne vil glæde et barn med en gave, så har Johanne, der står bag Nutidensmor.dk, sørget for, at det også kan lade sig gøre her. Se mere på linket her.

 

RSS
Facebook
Facebook
INSTAGRAM
Twitter
SHARE

Har du (også) selvmasochistiske tilbøjeligheder?

Forfanden Anne

Vi har taget en beslutning. Og det er jeg jo sådan set godt tilfreds med. Det er jeg. Det er jo for pokker mig selv der har taget den! Hvorfor er det så lige, at jeg bliver ved med at dvæle i det? Hver evig eneste freakin gang jeg åbner min instagram eller facebook eller bare min telefon, får jeg klasket billeder af de sødeste babyer, fantastiske børneværelser og ditto mødre lige op i fjæset for god sake? Alt det som jeg ikke er en del af længere og som jeg jo egentlig heller ikke ønsker lige nu. Hvorfor er det så lige, at de APPs og profiler ikke er slettet/unfollowed/unliked for længst? Det er jo ret dumt og ret selvmasochistisk at udfordre sine følelser dagligt på den måde, ik. Det er lidt ligesom exkæresters telefonnumre. Man synes det er en skidesmart ide at beholde, lige indtil lørdag nat klokken kvart over fem, og den sidste natbus er kørt… Ikke at der er noget galt med det som sådan (billeder af babyer altså, ikke eks’er – dem er der sgu alt muligt galt med) men mit liv har jo ligesom taget sig en ret anden drejning på det seneste, ikke?

 

Instamommy

Når dit instafeed ser sådan ud ^^ og du freakin ingen børn har!

 

Jeg kan nogen gange tage mig selv i fuldstændigt at gå i stå ved de billeder og bare drømme. Og det er jo bare fuldstændig irrelevant og spild af tid. Og et eller andet sted, helt inderst inde, gør det også lidt ondt. Ikke så meget mere, for jeg ved, at det hele nok skal komme en dag. Men nogle dage, på de allerdårligste af dem, så forsvinder jeg helt ind i billederne og drømmene om, at det der rent faktisk ku ha været mig… Om skide to måneder.

Jeg ved det godt. Vi har snakket om det, og det skal bare ikke være nu. Og den er jeg jo helt med på. Virkelig. Men nogle dage, så kan jeg bare ikke komme fra, at jeg rent faktisk har haft liv inden i mig. Og at det kunne have været… Og at vi skulle have været… Og det har jeg sgu helt ærligt bare lige brug for at få lidt tid til at bearbejde. Mere end jeg lige sådan havde regnet med. Sej jyde min bare…

 

Hvorfor er det så lige, at jeg ikke bare sletter lortet, når nu det alligevel giver mig en følelse af våd karklud klasket lige i fjæset? Det håbede jeg faktisk måske lidt at du kunne svare mig på, for helt ærligt, så ved jeg det ikke selv. Eller du har måske selv selvmasochistiske tilbøjeligheder?

RSS
Facebook
Facebook
INSTAGRAM
Twitter
SHARE

Glemsomhed og juleønsker

Egentlig er det jo ikke fordi jeg mangler noget. Som sådan. Men når nu både mor og kæreste insisterer på ønsker, sku man da være et skarn ikke at kunne finde på noget. Efter jeg er blevet ældre, synes jeg det er sååå svært det med ønsker. Og når jeg endelig kommer på noget, sådan cirka midt i juli med et halv år til jul, og endnu længere til fødselsdag, ja så har jeg da for længst glemt det igen, når det er ved at være ønsketid. I år har jeg været smart, jeg har nemlig lavet en særlig note på min telefon, kun til mine og L’s ønsker. Jeg har det nemlig også med at glemme dem han fortæller mig…

 

Mine juleønsker 2015

 

Fitnessbukser

Jeg mangler et par fede fitnessbukser, som ikke skal være sorte. Jeg er lidt en sucker for sort, men tænker det er på tide at prøve noget nyt. Dem her fra Reebok, synes jeg er vildt fede og ikke alt for meget her-kommer-jeg-agtige. Og så kan jeg jo sagtens tillade mig at have en stort top på til.

 

Nike fitnessbukserJeg er også ret vild med dem her fra Nike. Er vild med farven og jeg er sikker på, at jeg ville rocke den til vinter.

 

Jeg ønsker mig også en shopper fra DAY. Synes de er så fine, og tænker at sådan en ville være perfekt som skoletaske, hvor både bøger, computer og den SU-venlige madpakke kan klemmes ned. Igen er jeg vild med dem de har lavet i sort, men også her tror jeg altså, at det er på tide med lidt forandring.

 

Day shopperDenne her i grå og med mønster er bare sååå fin. Den fåes også i en farve de kalder metal blå, som er mindst lige så fin. Tror bare den grå er et lidt mere sikkert valg, for en farveforskrækket en som mig.

Day shopper

Eller denne her fine fine sag. Den ville også være rigtig fin til skolebrug, tror jeg. Eller bare lange slentre-ose-shoppe-ture med min mor eller en god veninde. Man kan også få den fineste quiltede sag, som godt nok er sort men fin fin fin!

 

Frederik Bagger krystalglas

Ja, jeg er så også en af dem, der er hoppet på Frederik Bagger bølgen. Eller sådan næsten da. Jeg ønsker mig i hvert fald disse fine fine krystalglas, som jeg er sikker på vil blive et hit herhjemme. Både til morgenjuice og whiskey. L kunne jo så passende ønske sig den høje udgave, så vi også har til longdrinks…

All is pretty Andy WarholJeg har været vild med denne plakat siden første gang jeg så den, tilbage i starten af 2015 tror jeg, på Instagram. Jeg elsker det minimalistiske og stilrene udtryk. Ikke så meget pis dér. Og med en spisestue der, stadig efter tre år, godt kunne trænge til lidt på væggene, er jeg sikker på plakaten er helt perfekt.

 

By Swedish graphic artist Johanna Magoria

Og denne fine plakat af den svenske grafiker Johanna Magoria er jeg sikker på, vil stå ret godt til Andy Warhols “All Is Pretty”. Ønsker mig selvfølgelig også rammer dertil – nogle stilrene, halvtynde sorte rammer.

Kubus 1 by lassen

Jeg har været vild med By Lassen længe, og særligt denne Kubus1 synes jeg er fin. Jeg kan lige se for mig, hvordan den står der på bordet og lyser min morgenmad op, en kold og mørk januar morgen. Man kan også få den i kobber – en farve jeg synes er vældig fin. Dog er jeg bange for, at det er en farve jeg godt kunne gå gen og blive træt af igen. Så en gang til går jeg efter det sikre farvevalg.

 

 

Har du fundet dine juleønsker endnu?

 

 

 

 

 

// Indlægget indeholder affiliatelinks

RSS
Facebook
Facebook
INSTAGRAM
Twitter
SHARE

Om at tænke sig om, at se sig selv i andre og en anbefaling til jer


Adhd collage

 

Da jeg tidligere sad og googlede rundt efter inspirerende bloggere og særligt blogs af kvinder med adhd, faldt jeg over de ovenstående billeder . Michelle Lewsen, som er kvinden bag bloggen theycallmemummy.com, hvor billederne er fra, deler ud af, hvordan det er at være kvinde og mor med adhd. Hun skriver ærligt og humoristisk, og så er hun bare et dejligt frisk pust, synes jeg.

Det er skræmmende, som jeg kan se mig selv i hende. I det blogindlæg jeg fandt, nævner hun ni ting andre siger om det at have adhd. Jeg har hørt det hele før, og kunne ikke lade være med at trække en lille smule på smilebåndet da jeg læste det. Jeg har så ofte tænkt, at jeg hellere ville mangle et ben eller en arm, for der kan folk se, at man er syg. Naturligvis forventer og beder man ikke en kørestolsbruger løbe et maraton. Eller en med brækket arm, om at lave armbøjninger. Adhd er (blandt mange andre!) et skjult handicap, og der er ingen der ved, hvem der er ramt og hvem der ikke er.

Skal vi derfor ikke allesammen blive enige om, at vi næste gang vi oplever en person opføre sig underligt eller uden for normen, lige tænker os om en ekstra gang, inden vi kommenterer eller tænker negativt om det. Noget jeg i øvrigt heller ikke altid selv er for god til… Ku’ vi eventuelt lige have fundet et nytårsforsæt her?

 

 

Adhd

 

 

RSS
Facebook
Facebook
INSTAGRAM
Twitter
SHARE

1 2 3 7